Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Priser

Dage 30
Pris 1.495,-

Prisen er eksklusiv moms

Udfyld

Betalingsmetoder: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro

Har du allerede en konto ? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Vil du gerne være maler eller bygningsmaler - så se denne guide

Drømmer du om at blive maler?

Denne artikel vil nemlig besvare centrale spørgsmål - du måske har - i forbindelse med bygningsmaleruddannelsen. 

Hvor lang tid tager det at blive maler?

Bygningsmaleruddannelsen er en erhvervsuddannelse, der har en varighed på 4 år og 3 måneder til 4 år og 6 måneder. 

På bygningsmaleruddannelsen tilegner du dig en grundlæggende viden inden for farver, stil, materialer og maleteknikker. Desuden lærer du også, hvorledes du strukturerer dine arbejdsprojekter. 

Det er ligeledes muligt at vælge specialefag og valgfag, bl.a. kan du specialisere dig i særlige maleteknikker, fx marmorering og forgyldning. En række studerende specialiserer sig også inden for tapetsering, gamle maleteknikker, opmåling og prissætning.

En bygningsmaler arbejder både indendørs og udendørs, og typisk arbejder du sammen med malere eller andre bygningshåndværkere. Uddannelsen giver dig også en forståelse af, hvilke produkter du skal vælge afhængig af arbejdsopgaven. Både bygningsmaleruddannelsen og malerarbejdet stiller krav til form, farver og design. 

Det er også værd at nævne, at strenge krav til materialevalg og opløsningsmidler betragteligt har reduceret sundhedsrisici i forbindelse med erhvervet. Dertil bliver du også oplært i sikkerhed og beskyttelse. 

Maleruddannelsen kan læses på forskellige uddannelsesinstitutioner i landet, fx i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Hvordan er bygningsmaler uddannelsen opbygget?

Uddannelsen udgøres af et grundforløb, der tages på en erhvervsskole. Forløbet har en varighed på 20 eller 40 uger, og bliver efterfulgt af et hovedforløb, som veksler mellem perioder på en læreplads og skolen. På skolen bliver du bl.a. undervist i nedenstående fag:

  • Farvelære
  • Materialelære
  • Tegning
  • Opmåling
  • Matematik
  • Produktudvikling
  • Produktion
  • Service
  • Arbejdsmiljø
  • Brandbekæmpelse

Oplæring

På lærepladsen møder du arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen. Således kombineres teoretisk viden med praktisk erfaring. Oplæringen foregår på en arbejdsplads, hvorfor det er afgørende du skriver en motiveret ansøgning og opstiller et godt CV.

Skoleoplæring tilbydes også, hvis du ikke kan finde en læreplads. Bygningsmaler uddannelsen afsluttes med en svendeprøve. 

Prøv også at se denne video, hvor Rasmus arbejder sammen med en malerlærling:

Adgangskrav til bygningsmaler uddannelsens grundforløb

Erhvervsuddannelsen stiller en række adgangskrav til grundforløbet. Dertil findes specifikke overgangskrav, der ligeledes skal være opfyldt, inden du kan fortsætte på hovedforløbet.

Lad os starte med at gennemgå adgangskravene til grundforløbet:

  • Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve
  • Du skal have fået mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve

Desuden skal du være erklæret uddannelsesparat, hvis du påbegynder uddannelsesforløbet direkte efter 9. eller 10. klasse.

Overgangskrav til hovedforløbet på bygningsmaleruddannelsen

Du kan starte på hovedforløbet og gennemføre uddannelse, hvis du har opnået 02 i standpunktskarakter og bestået fagene:

  • Naturfag på E-niveau
  • Dansk på E-niveau

Dertil skal du i grundforløbet have taget det følgende certifikat:

  • Opstilling af rulle- og bukkestillads

Endeligt kræves det, at du har en uddannelsesaftale med en virksomhed eller aftale om skoleoplæring. 

Deltagerforudsætning på bygningsmaleruddannelsen

Det er også værd at pointere, at denne uddannelse kræver følgende deltagerforudsætninger:

  • Du er indstillet på skiftende arbejdspladser
  • Kan arbejde i højder
  • Har normalt farvesyn og sans for farver
  • Har god fysik

Kan jeg tage bygningsmaleruddannelsen på EUX?

Du kan tage bygningsmaleruddannelsen på EUX og blive både faglært bygningsmaler og student. En EUX-uddannelse (link) kombinerer nemlig en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. 

Derfor har du en erhvervsfaglig studentereksamen, hvor du kan søge faglært arbejde eller søge ind på en videregående uddannelse. Du kan søge optagelse på videregående uddannelser på samme vilkår som personer med en gymnasial uddannelse.

Hvilke arbejdsopgaver møder en bygningsmaler?

En bygningsmaler udfører alle dele af malerprocessen. Det vil sige du sliber overflader, spartler, sætter tapeter op, maler og lakerer. Maleruddannelsen lærer dig at mestre adskillige maleteknikker, hvorfor du både kan male store flader på mange kvadratmeter eller gå i detaljer med fx døre og vinduer. Malerarbejdet består også i at vejlede kunder, fx inden for farver og stil

En uddannet bygningsmaler får jobmuligheder i malerfirmaer, hvor du kan deltage i alle faser af arbejdet: Kunderådgivning, bundbehandling og klargøring, og endelig tapetsering, maling eller lakering af overfladen. Dog giver bygningsmaleruddannelsen dig også mulighed for at oprette din egen virksomhed.

Hvad er lønnen for en bygningsmaler?

Den nedenstående tabel klargør den gennemsnitlige indtægt pr. måned for nyuddannede malere. Tallene er vejledende, og inkluderer pension, tillæg og værdi af personalegoder:

 

Privat

Bygningsmaler, Tapetserer

29.621 kr. 

Malermester, Tapetserermester

30.504 kr. 

Malermedhjælper

27.580 kr. 

 
Se også andre jobmuligheder her: